Lidt om Folkeviser:
Folkeviserne stammer fra Frankrig, hvor forfattere og musikere rejste rundt og fandt på viserne i årene mellem 1150 og 1450. Viserne var mest brugt hos adelen, hvor man dansede kædedans til dem ved fester, men visernes udbredte sig også til resten af samfundet ved at gå fra mund til mund og ved hjælp af tjenestefolkene hos adelen. Folkeviserne kom til Danmark i 1200 tallet og bruges stadig nogle steder på Færøerne. Folkeviserne blev første gang skrevet ned i 1500 tallet af kvinderne hos adelen. De blev skrevet ned i poesibøger, og en af de mest kendte bøger var hjertebogen, som var formet som et hjerte.
Folkeviserne gik af mode i 1600 tallet, og man hørte ikke mere til dem før i slutningen af 1700 tallet, hvor mange af digterne fra romantikken digtede efterligninger af folkeviserne.
Folkevisens genretræk:
Folkeviserne var tit på to eller fire linjer, så de passede til dansetrinene.
Man mener, at viserne med to vers er de ældste og dem med fire linjer de yngste.
De ældste viser handler typisk om fællesskabet og om den gamle bondekultur, hvor de yngre folkeviser ofte handler om adelen.
Viserne blev skrevet efter en opskrift, så de fleste viser ligner hinanden.
Personerne tilhørte tit overklassen, og man gjorde ofte grin med dem fra det lavere samfundslag.
Handlingen er ofte kronologisk, og er fortalt med et gammeldags sprog.
I strofe et eller to kan man ofte fornemme, hvad der vil ske i resten af visen.
Uddrag af teksten:
Hvis jeg skulle vælge et stykke fra visen, som jeg ville læse højt, ville jeg vælge strofe 18 til strofe 20 og strofe 29 til strofe 30. Jeg ville vælge disse strofer, fordi det er tydeligt at se, at Germand har svært ved at løsrive sig fra sin mor, men man kan samtidig se, at han vil ud og opleve noget nyt og finde sig en kone.
Dette kan man se, ved at han først rejser ud, og da kongedatteren så beskylder hans mor for at have givet ham til Gammen, afviser han, at det er hendes skyld og rejser hjem igen. Han har også lovet Gammen at komme tilbage, og hvis han ikke gør det, vil Gammen tage hans mor på den måde beskytter han hende.
Visen i afsnit:
Min inddeling af afsnit:
Afsnit 1:
Strofe 1 – Kongen og Dronningen sejler.
Afsnit 2:
Strofe 2 til strofe 5 – Dronningen forhandler med Gammen.
Afsnit 3:
Strofe 6 til strofe 12 – Germand Gladensvend bliver født.
Afsnit 4:
Strofe 13 til strofe 16 – Gammen kommer hjem til Germands mor.
Afsnit 5
Strofe 17 til strofe 24 – Germand møder Gammen over havet.
Afsnit 6
Strofe 25 til strofe 29 – Germand får redt sit hår.
Afsnit 7
Strofe 30 til strofe 31 – Germand og kongedatteren flyver hjem.
Afsnit 8
Strofe 32 – Germands højre hånd ligger på stranden.
Genren og visetypen:
Genren er folkevise, fordi visen handler om en konge og en dronning, som er fra overklassen, og stroferne er på fire linjer og er derfor en af de yngre viser. Derudover er handlingen kronologisk, og sproget er gammeldages.
Man får allerede at vide i første strofe, at et eller andet vil gå galt, da kongen og dronningen sidder fast ude på havet.
Visetypen er en tryllevise, fordi der optræder overnaturlige ting i visen, f.eks. kan Germand flyve, bare han tager en dragt med fjer på og Gammen er i sig selv også overnaturlig, men han kan også styre vinden, så kongen og dronningen ikke kan sejle videre.
Visens tema er løsrivelse og utålmodighed, da Germand har svært ved at løsrive sig fra sin mor, og dronningen ikke kan vente, på der igen vil komme vind.
Temaet kunne også være kærlighed, da han trods alt rejser ud for at finde sig en kone.
Genfortælling:
Visen handler om en konge og en dronning, som er ude og sejle, men midt ud på havet stopper det pludselig med at blæse, så de ikke kan komme videre. Dronningen er meget utålmodig, og spørger derfor, om der er nogle som holder i båden og tilbyder både guld og sølv, til den som kan få vind i sejlene igen.
Men trolden som holder dem fanget på havet siger at han ikke vil have guld og sølv men at han i stedet vil have dronningens barn når hun føder. Dronningen svare at hun ikke er gravid men at han i stedet må få hendes nøgle (Nøglen er symbol på hendes værdighed) og hun kaster dem derefter ud i vandet og der kommer igen vind så de kan sejle i land.
Dronningen er i stor sorg over at hun skulle aflevere sit barn og en aften føder hun så en smuk dreng. De døber ham samme nat, for at han ikke skal blive taget af det onde, og de kalder ham Germand Gladensvend. Han trivedes, og har det godt, indtil han en dag ser sin mors bekymrede ansigt. Han spørger, hvad der er galt, og hun fortæller hele historien om at trolden en dag vil komme og tag ham, fordi hun var blevet hjulpet ude på havet. Han svarer, at moren ikke skal være bekymret, og at det ikke vil have nogen betydning for ham, om han en dag bliver taget.
Da Germand bliver femten år, vil han rejse ud og gifte sig med den pæne kongedatter af England, så han spørger sin mor, om han ikke må låne familiens fjerdragt, så han kan flyve væk hjemmefra. Moren giver ham lov, og da han når ud over havet, møder han den onde Gam, som han tidligere var blevet lovet væk til. De aftalte, at de skulle mødes, når Germand kom tilbage, så Gammen fjernede hans højre øje og drak halvdelen af hans blod, for at kunne genkende Germand, når han kom tilbage og så fløj Germand videre. Da han ankom til kongens slot, satte han sig på taget, så alle kvinderne mistede humøret, da de så ham, fordi han var så bleg og grim. Men der var en, som ikke mistede humøret, og det var kongens datter, så hun smed alt, hvad hun havde i hænderne, og gik op og redte hans hår med en sølv kam. Hun sagde til Germand, at det var hans mors skyld, at han så sådan ud, men han svarede, at det ikke var hendes skyld, hun kunne nemlig ikke have gjort andet, og da hun havde redt hans hår, fløj han hjemad. På vej hjem, fløj kongedatteren i spidsen og klippede alle fugle over hun kunne få øje på, men hun kunne desværre ikke fange Gammen og dagen efter, fandt hun Germands højre hånd på stranden.
Ordforklaring:
Gam = Gammen er et flyvende fabeldyr, som kommer, og vil have Germand med.
Børen = Børen betyder vind.
Linde = Et linde er et bælte.
Nøgler = Nøgler er symbol på husmorens værdighed.
Væn = Væn bliver ofte brugt om personer og betyder smuk.
Vaande = Vaande betyder bekymring.
Formén = Forhindre.
Love = Fik lyst til.
Komposition
Visen er bygget op ligesom mange andre folkeviser, nemlig ved at hovedpersonen starter med at være hjemme og så rejser ud i midten af visen for senere at komme hjem igen.
Hjemme – Ude – Hjemme
Sådan ser kompositionen ud i Germand Gladensvend, hvis man følger Germand:
- Fra Strofe 9 til strofe 17 er Germand hjemme og lever i fred tæt knyttet til sin mor.
- Fra Strofe 18 til strofe 29 er Germand ude og finde sig en kone og prøver at løsrive sig lidt fra sin mor.
- Fra Strofe 30 til strofe 32 prøver Germand at komme hjem igen, dette lykkedes desværre ikke.
- Folkevisen består af 32 strofer, hvor hver strofe består af fire linjer plus et omkvæd på en linje.
- Visen er kronologisk.
- Visens rim er enderim, fordi det er de sidste stavelser, som rimer på hinanden.
- Derudover er det krydsrim, fordi det er linje to og linje fire, som rimer på hinanden.
Beskrivelse af personerne:
Folkevisernes personer er ofte flade personer og man får sjældent mere at vide om dem, end hvilken rolle de spiller.
Kongen:
Kongen er en flad person og man får ikke andet at vide om ham, end at han er gift med dronningen, og at han har en søn ved navn Germand Gladensvend.
Dronningen:
Dronningen er også en flad person, men hun er også hjælper, da hun hjælper Germand, ved at låne ham familiens fjerdragt, så han kunne flyve ud i verden. Men var det ikke for dronningen, havde Germand aldrig skulle gives væk til Gammen, hun var nemlig utålmodig, da de sad i båden og ventede på vinden.
Germand:
Germand er hovedpersonen i visen og er derfor en rund person, fordi man følger ham hele tiden. Man får ikke så mange følelser at se, ud over at han gerne vil finde kærlighed, men samtidig vil beskytte sin mor ved ikke at lade Gammen tage hende i stedet for ham.
Germands mission er at undgå at blive taget af Gammen og at finde kærlighed.
Gammen:
Gammen er et fabeldyr og har også en flad rolle i denne vise. Man får ikke så meget at vide om ham, ud over at han kan styre vejret, og at han er ude efter Germand.
Kongedatteren:
Kongedatteren er en flad person, og det er Germands ene mål at blive gift med hende. Hun er kongedatter af England og bor på kongens slot, hvor hun sidder og syer på første sal sammen med de mange andre tjenestepige.
Beskrivelse af miljø og sted:
Miljøet og omgivelserne er ikke beskrevet særlig præcist, da man i folkeviser fokusere mere på handlingen. Man får derfor kun at vide, at Germand bliver født på et slot, da hans forældre er konge og dronning, og at de ofte skal krydse et hav for f.eks. at komme til kongedatteren. Kongedatteren bor også på et slot, da hendes far er konge af England.
Alle personerne i visen er rige og har høj status i samfundet, og det er kun Gammen, som skiller sig ud ved at være et fabeldyr.
Modsætninger og konflikter:
Visens konflikt er, at dronningen har lovet Germand væk til Gammen, som er et ondt fabeldyr, fordi hun var utålmodig, og ikke kunne vente på der kom vind i sejlene igen, da de sad ude på havet.
En af modsætningerne er det gode og det onde. Den onde er Gammen, som prøver at få fat i Germand, som er den gode der bare prøver at leve et almindeligt liv.
Prøver og løfter i visen:
Der er ingen rigtige prøver i visen, Germand har bare to missioner. Den første er at undgå Gammen, og at sørge for, at hverken han eller moren bliver taget af Gammen. Hans anden mission er at finde en kone, han kan blive gift med, hvis han altså kan slippe fra Gammen.
Dronningen giver et løfte til Gammen, om at han må få Germand, når han er blevet født og er blevet stor. Germand giver også et løfte til Gammen, da han flyver fra hjemmet over til kongedatteren, han lover, at han vil komme tilbage til Gammen, efter han har besøgt kongedatteren.
Hvordan løses konflikten:
Konflikten løses ved, at Germand bliver taget af Gammen, da han er omkring 15 år, og hans højre sværd hånd bliver fundet af kongedatteren i strandkanten. Germand nåede aldrig at få kongedatteren, og det var dronningens skyld, at Germand skulle gives væk til Gammen, fordi hun var utålmodig. Konflikten løses tragisk fordi Germand ender med at dø.
Hvad er visens budskab?
Visen har flere budskaber, det første er at man ikke skal være så utålmodig, da det kan have konsekvenser i sidste ende både for en selv og måske også for andre.
Det andet budskab er, at man skal leve livet mens man kan og få det bedste ud af det så længe det varer ligesom Germand Galdensvend gør.
Det tredje og sidste budskab er, at man ikke skal skyde skylden på andre, uden man er helt sikker på, hvad der vil ske når man anklager personen. Dette gjorde kongedatteren, hun sagde nemlig at det var dronningens skyld at Germand så ud som han gjorde, hvilket resulterede i at Germand rejste hjemad.
Sammenlign med andre tekster:
Generelt kan man sammenligne folkeviser med folkeeventyr. I både folkeviser og eventyr skal hovedpersonen gå igennem en masse prøver, inden han kan få det, han vil have f.eks. en smuk prinsesse. Det er også tit sammen ting, som går igen i både folkeviser og eventyr f.eks. guld og sølv, konge og dronning, folk fra adelen osv.
Germand Gladensvend kan sammenlignes med Kong Lindorm, fordi at konflikten i begge viser er morens skyld. I kong lindorm spiser hun nemlig begge roser, selvom hun ved hun ikke må, og i Germand Gladensvend er moren utålmodig, og kan ikke vente, på der kommer vind igen. De to viser slutter dog ikke ens.
Seneste Kommentarer