Rene Hjerter med Anders Matthesen
2 feb
- Instruktør: Filmen er instrueret af Kenneth Kainz, som også har lavet en del reklamefilm.
- Manuskriptforfatter: Kim Fupz Aakeson
- Biograf Premiere: Filmen blev udgivet d. 8 Januar 2006 af Nordisk Film.
- Hovedrolle: Filmens hovedrolle spilles af Anders Matthesen, og i filmen hedder han Kriss. Kriss er psykisk syg, og er indlagt på en lukket institution, hvor man
efter hensigten, ikke kan lave ballade. For Kriss er verden forholdsvis indviklet, og han kan på ingen måde se hvorfor der lever onde mennesker og dyr, når Noa på et tidspunkt havde mulighed for at vælge de onde fra, da han byggede Noas ark. Hele hans hverdag handler om filmen Rene hjerter, og han vælger at gøre som personerne i filmen gør, når han bliver presset. Han slår f.eks. en af de andre på institutionen ligesom bestyreren på Club Amore gør i filmen for at forsvare Linda.
I filmen som Kriss er besat af, er det Laura Bro, som spiller hovedrollen Linda og hun virker meget målrettet og som billetkonduktøren siger, har hun mod på livet.
- Forskelle og ligheder mellem bogen og filmen: Jeg synes filmen følger bogen godt, der er dog nogle få ændringer. Jeg tror man har valgt at lave, for at gøre filmen mere spændende og gøre Kriss endnu mere sindssyg, end han egentlig er i bogen.
En af forskellene er, at Willy bliver skudt, hvor han i bogen bliver taget med af betjentene og ført tilbage til institutionen.
- Resumé: Filmen handler om den psykisk syge mand Kriss, som bor sammen med sin bedste ven Willy på en lukket institution. Kriss er meget glad for sin film Rene hjerter, og det går en dag op for ham, at hovedpersonen Linda, lever i virkeligheden, og at hun hedder Ulla Vilstrup. Kriss er så glad for Ulla Vilstrup og Rene Hjerter, at ham og Willy flygter fra institutionen og søger ud mod Amager hvor Ulla bor. Undervejs bliver Willy skudt, og Kriss røver en tankstation for pølser, og da han endelig finder Englandsvej, kan han ikke forstå, hvorfor Ulla er så gammel.
Filmen ender med, at Kriss bliver skudt af politiet, fordi han truer Ulla med sin pistol, men det lykkedes ham dog at få et kys af hende, og det går op for ham, at der både skal være plads til det gode og det onde.
- Vurdering: Jeg synes, at filmen var god, fordi Kriss er sjov uden han egentlig ved det selv og fordi man også følger med i hans tanker. Jeg synes det hjalp meget på forståelse, at vi havde læst bogen inden vi så filmen, men den virkede dog lidt forvirrende fordi den sprang mellem den egentlige handling og handlingen i filmen.



